IndkøbskurvTil KassenMin Konto
Betalingskort typer    

Monteringsvejledninger

Monteringsvejledning til wallstickers med overføringsfilm

Denne monteringsvejledning henvender sig kun til stickers, som skal opsættes vha. den medfølgende overføringsfilm.

Allstickers.dk anbefaler, at vejledningen læses grundigt igennem før processen startes. På denne måde opnås det bedste resultat. Varigheden af opsætningen kan variere, men kan typisk nemt klares inden for 30 min. Se nedenstående billede.
  1. Rengør fladen hvor din stickers skal monteres for både støv, fedtstoffer o.l. Desuden skal overfladen være 100% tør. Du skal bruge en kniv, plast skraber og evt. en tommestok.
  2. Overføringsfilmen, som er monteret på forsiden af din stickers, gnides godt fast med plast skraberen inden opgave påbegyndes. (Bemærk ved enkelte modeller medfølger overføringsfilmen på separat ark, som monteres på forsiden af din stickers og gnides godt fast)
  3. Bagsiden af stickers’en skal nu fjernes. Dette gøres nemmest ved at trække så fladt som muligt begyndende i et hjørne. Vær opmærksom på, at hele motivet løsner sig fra bagsiden. Hvis motivet ikke løsner sig – Gnid da lidt mere.
  4. Med motivet løsnet fra bagsiden er du klar til at montere stickers’en på det udvalgte sted. Stickers’en monteres nemmest begyndende fra oven af. Monter de øverste 10 cm af stickers’en på væggen, imens du holder bunden fra væggen. Her kan det nogle gange være en hjælp, at fastgøre stickers’en i toppen med et par stykker tape. Gnid grundigt med plast skraberen fra oven af, arbejdende stille og roligt ned af. Dette gøres for at undgå luft bobler.
  5. Slutteligt skal overføringsfilmen fjernes fra motivet i en langsom og forsigtig arbejdsgang. Du skal sikre dig at motivet bliver hængende på overfladen. Gnid ekstra om nødvendigt.
  6. Tillykke med din nye vægdekoration!
Wallsticker monteringsvejledning.

Bemærk, at luftbobler kan afhjælpes ved, at prikke et hul i den og trykke luften ud.

Monteringsvejledning til wallstickers på ark

Denne monteringsvejledning henvender sig kun til stickers hvor overføringsfilm ikke er nødvendigt.

Allstickers.dk anbefaler, at vejledningen læses grundigt igennem før processen startes. På denne måde opnås det bedste resultat. Varigheden af opsætningen kan variere, men kan typisk nemt klares inden for 15 min.
  1. Rengør fladen hvor din stickers skal monteres for både støv, fedtstoffer o.l. Desuden skal overfladen være 100% tør.
  2. Der kan med fordel findes inspiration til opsætningen af motivet på www.allstickers.dk inden arbejdet fortsættes.
  3. Hver enkelt figur på wallstickers arket afmonteres én af gangen og monteres på fladen umiddelbart herefter. Monter hver figur ved, at starte fra et hjørne af og forsøg at undgå luftbobler ved at arbejde langsomt fremad.
  4. Efter alle figurerne er overført til fladen, duppes hele motivet hårdt, med en tør bomuldsklud for at sikre en god vedhæftning.
  5. Tillykke med din nye vægdekoration!


Bemærk, at luftbobler kan afhjælpes ved, at prikke et hul i den og trykke luften ud.
Fortsæt
Hotline!
Kundeservice
Nyhed!
329,00kr
Cheers Mate
Flot Cube wallsticker med øln

Copyright © 2013 Allstickers
HPM Group ApS (CVR: 16851337) - Viborgvej 1 - 9640 Farsø - Tlf: 9649 7000